Foto: Herauf

Dildoer, korsager, stripshows og kulørte lamper. Den 25-28 februar, var der igen “Erotic World” erotikmesse i Aalborg. Messerne er masser af lir, men er der også noget for folk med mere kinky interesser. Igen i år kunne man nemlig finde foreningen SMil på messen. The Kink Informer lagde vejen forbi for at høre lidt om, hvad  SMil laver på sådan messe, og så blev der selvfølgelig set på lidt legetøj for folk med hang til smæk.

Messen
Din udsendte har ikke tidligere besøgt en sexmesse og ankom uden egentlige forestillinger om hvad sådan en størrelse var for én. En hurtig tur rundt på hele området kunne dog hurtigt svare på dét spørgsmål: Salgsstande, salgsstande og salgsstande suppleret med en stand hvor man hunne få taget et billede sammen med en model – mod behørig betaling, naturligvis. Med mellemrum var der et strip-show med en mandlig eller kvindelig model. Der var naturligvis også mulighed for at få lavet en tatovering eller en body piercing. Din udsendte var meget tæt på at komme hjem med et par nytegnede sorte vinger på ryggen.

SMil på messen
Skulle du ikke allerede vide det, så lad mig indlede med lidt baggrundsviden om SMil. Bag navnet er en landsdækkende forening for Sadomachokister som har eksisteret i 30år. Den består af 4 selvstændige afdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København samt en international sommerlejr kaldet SISC. Afdelingen i Aalborg er den mindste og yngste. Foreningen arbejder blandt andet for at oplyse om BDSM og mindske fordomme omkring det sorte univers, som det ofte kaldes af folk i miljøet. Og at der er fordommene stod klart for denne reporter, da jeg hørte følgende fra en forbipasserende: “Vil altså ikke kigge på de syge”.

Hvorfor er SMil på messen?
Med standen ønsker SMil at gøre BDSM mere synlig og vise at selvom man er til SM, så er man også helt almindelige mennesker. SMil vil gerne vise at der findes en forening for folk med lyster inden for BDSM miljøet.

Hvem besøger SMil’s stand?.
Tilfældige nysgerrige, dem der får en aha oplevelse og dem der gerne vil vide mere om hvad SM egentlig er for noget og hvordan det foregår. Der er også dem der allerede har prøvet lidt derhjemme, og som derfor gerne vil vide mere og det og om SMil. Et typisk spørgsmål er, hvad der foregår til en SMil aften. Der kommer også nogle der er interesserede men som ikke ved, hvordan de skal gribe tingene an opg få begyndt. En ældre herre glædede sig meget over den åbenhed og frigjorthed der var kommet på det seksuelle område i forhold til da han var ung i tredierverne, hvor alt seksuelt var tabu. Selvfølgelig er der også drengerøvene (m/k) der skal prøve at slå hinanden med en pisk.

Foreningen SMil og en enkelt sexolog var ene om at informere om emner indenfor seksualitet. Din udsendte savnede repræsentanter fra fx. Aids oplysningen, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner samt andre interessegrupper med relevans for folks seksualitet.

Fra SMil til vanilieland
Efter den første rundtur var det klart at det var salgsstande med de mest almindelige rekvisitter til vaniliefolket der var i højsædet. Dildoer og pikant undertøj kunne til gengæld fås i alle tænkelige og utænkelige farver og udformninger. Den helt store mode så ud til at være fjerstyrede vibratoræg, som man kunne få alle vegne og i mange farver og udformninger. Standende varierede i udseende og vareudvalg fra Hjallerup marked til pænere designer forretninger. Imellem de mange stande kunne man finde enkelte der nok var et ophold værd.

Tawselovers var at finde i et hjørne hvorfra de solgte piske, spanskrør, manchetter, lidt lingeri og meget andet relevant for SM folket. Indehaveren kunne fortælle at de fik besøg af både de nysgerrige der søgte råd og vejledning og de erfarne der kiggede efter nyt legetøj. Enkelte andre steder kunne man også finde seriøst håndværk indenfor piske, manchetter og halsbånd.

Alle adspurgte medarbejdere på standendene var enige om at folk i nordjylland var mere tilbageholdende end andre steder, og at de aldrig vil betale den annoncerede pris. Der blev snakket meget om jysk moms.

Hvad kommer gæsterne for
Når man spurgte gæsterne hvad de var kommet for, så var svaret typisk: nysgerrighed, men der var også dem, der kiggede efter nyt til soveværelset, og dem der kom for at få noget lir og se strip-shows.

Vil du selv opleve det
Har du lyst til selv at opleve erotikmessen, så har du muligheden i Valby Hallen fra i morgen torsdag den 11. marts og frem til søndag den 14. marts.

Yderligere information
Du kan også møde forskellige repræsentanter for SMil i Kink Republic. Blandt andet SMil Århus og SMil Københavns ungdomsgrupper.  

Links:
Kink Republic: www.kinkrepublic.com
Erotic World : www.sexmessen.dk
SMil: www.sado.dk

Foto: Sebastian Solo

Lørdag den 6. marts har Sebastian Solos nye film ”Proud and Perverted” premiere. I den anledning har The Kink Informer mødt manden bag navnet, der for mange er synonymt med dekadence, liderlighed og forrygende fetich.

Vi mødes en helt almindelig eftermiddag på en café i det indre København. Med mig har jeg en bunke spørgsmål, som jeg ser frem til at stille Sebastian Solo for at finde ud af mere om manden bag navnet, hvad er det, der driver værket, og hvordan laver man en god fetichfilm. Så ankommer Sebastian. Han er pakket ind som årstiden byder og ligner i øvrigt en helt almindelig fyr blandt alle de andre cafégæster. Vi får bestilt hver en cafe latté og er så klar til at kaste os ud i en samtale, der med garanti er en del anderledes en dem, der føres imellem cafeens øvrige gæster..

Fortid med vanilje førte til en vision
Sebastian er i dag 39år, gift og far. Han er en dedikeret nyder af fetich og bdsm, og deltager ofte i fester i miljøet. Så koblingen til at producere film og fotos, virker ligetil. Men Sebastian forklarer, at det hele faktisk startede for 15år siden og ganske langt fra hardcore fetich. Dengang besluttede han sammen med sin daværende kone at prøve at lave vanilje-pornofilm. Og ikke som dem, der var bagved kameraet men foran.

De fik kontakt til en producent som normalt arbejdede med produktion af helt ”almindelige” film og tv-programmer, men som sideløbende med også producerede pornofilm. De tre lavede hurtigt en film sammen, og samarbejdet viste sig at gå så godt, at Sebastian udover arbejdet på lagenerne fik et job hos producenten. Det gav Sebastian mulighed for på god gammeldags vis at lære hvordan man laver film fra grunden af.

I takt med at Sebastian lærte mere og mere om klassisk film og tv-produktion blev det også klart for ham, at han ikke brød sig om kvaliteten af de pornofilm, som blev lavet dengang. ”Det måtte være muligt at lave flottere film med ægte følelser” – siger Sebastian imens han ser frem for sig og tydeligt mindes.

Sebastian Solo fødes
Med erfaringen fra mainstream porno og viden om håndværket at lave film, var tiden inde til at føde filmskaberen, som miljøet i dag kender som Sebastian Solo. I virkeligheden hedder manden bag hverken Sebastian eller Solo. Det er et kunstnernavn, skabt af både fortid og kreativitet. Sebastian valgte Sebastian fordi han, dengang han var lille, syntes så godt om det navn, at han faktisk spurgte sin mor, om ikke han kunne hedde det. Solo blev så tilføjet ud fra en mere kreativ vinkel. Det passede ganske enkelt godt sammen med Sebastian, og det passer også godt til Sebastians måde at lave film på. ”Jeg er lidt af en kontrolfreak. Jeg vil have styr på enhver detalje. Så har jeg nemlig heller ikke andre at blive sur på end mig selv, hvis det ikke lykkes, som jeg vil” – siger Sebastian med et smil, imens han tager en ny tår af sin kaffe.

At have ansvaret passer også Sebastian rigtig godt fordi, som han siger, så laver han først og fremmest film for sin egen skyld. Han viser de ting, der interesserer ham, og som gør ham liderlig. ”Hvis jeg bliver liderlig af at se en scene, jeg har lavet, så er det succes for mig” – siger han.

Du kan ikke dyrke sex efter opskrift
Sebastian Solo laver altså kun film, der viser ting, som han selv tænder på. Mainstream porno er en kliche, han ikke vil bruge tid på. Derudover er han ikke i tvivl om hvilke ingredienser, der skal til. En god film har den helt rette balance imellem ægte leg, lys og æstetik. Det skal både være ægte og lækkert at se på. Selvom vi taler om ingredienser, skynder Sebastian sig at understrege, at det er meget vigtigt at huske, at man ikke kan dyrke sex efter opskrift.

Dem der er foran kameraet, skal nyde det, de gør. De skal oprigtigt tænde på fetich og bdsm og have lyst til at vise det frem. Og så skal legen ikke styres af en instruktør, der hele tiden stopper det, der er i gang fordi, der lige skal skiftes kameravinkel eller noget andet. ”Jeg forsøger så vidt muligt altid at holde instruktionen på et minimum. I stedet gør jeg meget ud af at forberedelserne til en scene. Det betyder, at når kameraet først ruller, så kan de medvirkende stort set lege frit, og så er det lysten, der udvikler scenen.” – siger Sebastian. Han afslører samtidigt, at han ikke benytter sig af et manuskript til sine film. I stedet, så er det de medvirkendes egne ideer, der benyttes. Det er også med til at gøre det hele mere ægte.

Sidst men ikke mindst så skal der være plads til leg. Sebastian fortæller at både han og de medvirkende typisk griner rigtig meget i starten af en optagelse. Det hele skal ikke være så alvorligt og det giver en god og afslappet stemning.

Måneder med tålmodighed og liderlighed
At have den rigtige opskrift på, hvordan tingene skal foregå under optagelserne er langt fra nok. Ud fra det Sebastian kan fortælle om forberedelse og efterfølgende redigering, er det tydeligt at en ordentlig portion tålmodighed også er nødvendig. ”Noget af det, jeg bruger mest tid på er, at finde de rette medvirkende. Typisk bruger jeg 1-3 måneder alene på det. Udfordringen er, at de professionelle modeller ofte er for professionelle selvom, de personligt er til bdsm og fetich. Og amatører som er ægte fetichister, og som derudover tænder på at lege foran kameraet kan være meget svære at finde.

Oven i det kommer så liderligheden. Som Sebastian Solo ser det, er det nemlig ganske enkelt nødvendigt at være liderlig, når man arbejder med en film, ellers er det bare et tilfældigt produkt, man laver. ”Typisk så venter jeg 1-2 måneder efter sidste optagelse er lavet, før jeg begynder på den afsluttende fase. Når optagelserne er slut, er min liderlighed opbrugt, og jeg skal være tændt igen for at kunne gå videre. Jeg sætter mig også kun til computeren for at redigere, når jeg er liderlig. Når man laver det her, skal man faktisk tænke med pikken for at få det bedste resultat.” – siger Sebastian med endnu et smil.

Foto: Sebastian Solo

Først Tamed and Transformed og nu Proud and Perverted
Mange vil nikke genkendende til titlen ”Tamed and Transformed”. Den film har i stor stil været med til at skabe opmærksomhed omkring Sebastian Solo også internationalt. Filmen er udkommet i 12 lande og den er faktisk blevet forbudt at sælge fra hylderne i USA og England fordi, den er blevet vurderet til at være for ekstrem. ”Sjovt nok har jeg en statistik, der viser at de fleste downloads af den film sker fra USA, og mere end halvdelen af alle downloads laves af kvinder.” – fortæller Sebastian.

Nu kommer så ”Proud and Perverted”, og Sebastian garanterer at der er noget at se frem til. ”Proud and Perverted er tænkt som en film fra starten. Det var Tamed and Transformed ikke. Det var mere en række forskellige scener, som jeg havde lavet over 5 år uden tanker om at samle dem til en film. Så denne nye vil have bedre sammenhæng.” – siger han.

 ”Proud and Perverted” får premiere nu på lørdag ved Manifest i Hamborg på klubben Catonium. Der vil festdeltagerne også kunne opleve Sebastian Solo i et show med Madame Adore.

Samtidigt er lørdag også den dag hvor Sebastian Solos nye website ProudandPerverted.com officielt åbner, og det vil være fra denne side, at man som nyder af det perverse, ekstreme og lystne kan downloade den nye film.

Drømmer du om at blive filmstjerne
Som afslutning på en spændende samtale besluttede denne reporter at stille et klassisk spørgsmål som tusinder af journalister har stillet til tusinder af producenter, skuespillere og modeller igennem tiden. ”Har du nogen gode råd til de læsere, som måtte gå med en drøm om at komme ind i denne branche?”. Og Sebastian har ikke brug for at overveje sit svar længe. Han mener, du skal springe ud i det, men du skal være 110 procent sikker på, at du gør det for at gøre dig selv glad og ikke andre. Du skal også være klar over, at der er et stort skridt fra den fantasi, du går med til at udføre den i virkeligheden. Samtidigt skal du huske at filmene altid vil være derude.

”Hvis man producerer film, som jeg gør, synes jeg også at man har et virkeligt stort ansvar for at sige nej til folk, som virker bare den mindste smule uafklarede.” – fastslår Sebastian. ”Det skal være en god oplevelse for alle”.

Se flere billeder fra Proud and Perverted
I avisens galleri kan du se flere billeder fra den nye film. Gå til galleriet.

Yderligere information
Hvis du gerne vil prøve at være foran kameraet, er du velkommen til at skrive til Sebastian. Han er Citizen i Kink Republic, så du kan besøge ham der eller skrive via hans hjemmeside. www.sebastiansolo.com

Foto: BDSM CHAT TRÆF

Om blot fire dage den 20. februar kan det, der efterhånden må betegnes som en institution på den danske BDSM-scene fejre 5 års fødselsdag. Det er naturligvis BDSM CHAT TRÆF i Århus, der er tale om. I den anledning har The Kink Informer få en snak med de to personer, der startede de populærere arrangementer – Black Kitten (31-årig kvinde fra Århus) og ExtremidoS (39-årig mand fra Århus). 

Hvordan opstod ideen om BDSM CHAT TRÆF?
For år tilbage var der i Århus træf på Cafe Hollywood. Det var der i nogle år, men det endte med at de ikke ville have SM-folk til at være i deres lokaler. Så blev det Pan (Red, kendt klub for bøsser og lesbiske), men også her stoppede det. Derefter blev der gjort forsøg på at holde træffet på et andet sted for bøsser og lesbiske en klub ved navn Blender. Men igen gik det ikke. Grunden til at det altid måtte stoppe var nok, at andre cafe- og bargæster ikke kunne acceptere os, da en del mødte op i korsetter og andre fetichoutfits. Og der var også nogle som havde lidt små lege kørende. Så folk blev nok lidt stødte over, at vi var til stede.

Vi havde ikke noget med disse træf at gøre, men da de stoppede tænkte vi, at det var ærgerligt, at folk så ikke kunne mødes i Århus mere. Derfor blev vi enige om at prøve at holde et træf i SMil’s lokaler i Århus under navnet BDSM CHAT TRÆF.

Ideen med at holde træffene i SMil’s lokaler var og er stadig, at der er der plads til mange mennesker, plads til leg, hvis nogle ønsker det, og man kan komme i det outfit, man har lyst til. Desuden er der heller ikke nogen risiko for at løbe ind i arbejdskollegaer eller lignende, som ikke selv deltager i træffet, sådan som det kan ske på en almindelig Cafe. Og den dag i dag foregår det stadig i SMil Århus.

Hvem er det, der kommer til træffene, er det mest singler eller par?
Der kommer folk fra hele landet. Yngre, ældre, mænd og kvinder, par og singler, S’er, m’er og folk, der er Switch. Der kommer folk som allerede færdes i SM universet, men heldigvis er der også altid nogle helt nye med. Og vi forsøger altid at gøre en ekstra indsats for at tage godt imod de folk som kommer til træf for første gang. Det er jo for de fleste et meget stort skridt at deltage første gang.

Hvad sker der til et træf? Er det mest socialt anlagt eller er det aktiv leg?
BDSM CHAT TRÆF er socialt hvor folk kommer for at hygge, snakke og hilse på hinanden. Nogle kender hinanden i forvejen, andre finder nye venner og mange får sat ansigt på nogle af de folk de har mødt online.

Men SMil Århus er jo spændende indrettet til leg, og det er der selvfølgelig mulighed for at udnytte. De som får lyst til at lege, finder altid plads til det, og vi synes, at deltagerne er gode til at give plads til hinanden.

Har træffene ændret sig over årene?
Vi syntes ikke der er sket den store forandring af BDSM CHAT TRÆF i de 5 år vi har stået for det. Dog er træffene blevet mere og mere ”kendt” i miljøet, så der kommer flere og flere. Og derfor har vi også tit en lang venteliste til tilmeldingerne.

Hvordan og i hvor lang tid i forvejen planlægger I det enkelte træf?
Planlægningen af et træf starter ca. fire til fem uger før selve træf-dagen, ved at vi åbner for tilmeldingen på vores hjemme side. Selve tilmeldingsproceduren tager en del af vores tid. Folk melder sig til, fok melder fra igen, nogle får ikke betalt til tiden, og så bliver vi nødt til at annullere deres tilmelding, da der altid er stor rift om pladserne. Men alt i alt går det altid op i en højere enhed.

I dagene op til træffet tager vi ud og handler ind, køber chips, frugt og hvad vi nu ellers skal bruge. På selve træf-dagen starter vi nede i lokalerne omkring kl. 14. Vi stiller borde og stole op, og ordner lokalerne, så alt er klar til, at folk kommer, når vi åbner dørene kl. 20.

Hele SMil Århus bliver forvandlet fra de normale lokaler med tre “lukkede” rum (red, rum hvor man kan lukke døren, når man leger), til ét stort lokale, dette kan lade sig gøre fordi, vi har mulighed for at fjerne væggene ind til de ”lukkede” rum.

Det lyder som meget arbejde. Hvad kræver et træf rent mandskabsmæssigt?
Til de første BDSM CHAT TRÆF stod vi selv for alt, lige fra planlægningen til at gøre lokalerne klar. Under træffet gjorde vi også alt selv, og vi ryddede selv op om natten efter deltagerne var taget hjem. Men da vi gerne vil holde en så høj standard som muligt, fandt vi efter et par træf ud af, at det nok var bedst at vi fik nogle flere til at hjælpe os, da det var alt for hårdt at stå for det hele selv.

Vi har igennem årene fået samlet os en hel stab af forskellige og frivillige folk til at hjælpe os både med at stille op inden træffet, til at hjælpe på selve aftenen og til at rydde op når folk er taget hjem. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke de folk som hjælper os i dag og alle dem, som har hjulpet os gennem årene.

Når et træf så er slut, hvordan vurderer I så, om det har været en succes?
Når alt arbejdet er gjort, kan vi faktisk ikke gøre så meget mere andet at lade det være op til folk selv at få en god aften. Men indtil nu er det vores oplevelse, at træffene har været en stor succes.

Nu kan I fejre fem års fødselsdag. Hvordan føles det?
Vi er glade for at, at det har kunnet lade sige gøre afholde træffene i fem år. Det er en god fornemmelse at vide at folk bakker op, for uden folks opbakning ville det jo ikke være muligt blive ved, så lidt stolte er vi vel.

Har I arrangeret noget særligt i forbindelse med 5 års fødselsdagen?
Ja, vi har gjort en række forskellige ting. Vi blandt andet at vores gamle hjemmeside trængte til en lille make-over, så det har vi lavet. Inden vi åbnende for tilmeldingen havde vi også en lille konkurrence, hvor man for eksempel kunne vinde billetter til træffet.

På selve aftenen afholder vi et amerikansk lotteri, hvor vi har været ude i det ganske land samt udlandet fået sponseret gevinster. Og så kan man jo ikke holde fødselsdag uden at have en fødselsdagslagkage, så sådan en får vi specielt fremstillet.

Er der også stadig træf i Århus, hvis vi ser fem år frem i tiden? Og hvordan ser træffene så ud?
Det er jo altid svært at sige sådan noget med sikkerhed, men står det til os, er svaret ja, BDSM CHAT TRÆF er her også stadig om fem år. Men det er jo ret enkelt, så længe folk har lyst til at deltage og bakker op, så fortsætter vi.

Her fra skal til afslutning lyde et rigtig stort tillykke til BDSM CHAT TRÆF og god fornøjelse til alle – arrangører, frivillige og deltagere den 20. februar.

Tid og sted: 
BDSM CHAT TRÆF i SMil Århus’ lokaler
Lørdag den 20. februar fra kl. 20.00 
Bemærk! Alle pladser er optaget, men du kan eventuelt komme på venteliste.

Yderligere information:
Du kan møde både Black Kitten og ExtremidoS i Kink Republic, hvor du også løbende kan se datoer for træffene i kalenderen. Sidst men ikke mindst kan du blive indbygger i deres by BDSM CHAT TRÆF Århus, der i skrivende stund er den største by i republikken med hele 420 indbyggere. www.kinkrepublic.com

Du kan også besøge BDSM CHAT TRÆF’s hjemmeside på www.bdsm-chat.dk, hvor du ligelede kan finde oplysninger om træffene.

 Flere billeder i avisen galleri
Du kan se flere billeder fra lokalerne hvor BDSM CHAT TRÆF afholdes i avisens galleri: Klik her

Fotograf: Herauf - Model: didde

Klassisk anvendelse
Jeg tror ikke, jeg tager fejl, når jeg gætter på, at et ”blindfold” (bind for øjenene) er det mest almindelige tilbehør i soveværelset. Det er ikke uden grund, da det at blive frataget synet, gør at man focuserer mere på de andre sanser  -og nej det giver ikke samme effekt at lukke øjenene. Naturligvis bliver følelsen meget stærkere, hvis man samtidig er bundet, så man ikke selv kan fjerne blindfold’et. Typisk er blindfold lavet af stof, plys, skind, læder eller en kombination af samme. Jeg syntes, at man får den fedeste fornemmelse, hvis man laver sit eget blindfold af silke. Hvis man, når man binder det, dækker ørerne, så bliver lyde også dæmpet. Det giver endnu mere focus på følesansen. Så kan der nydes!

Bondage
Når man dyrker japansk bondage og har bunnien (den der bliver bundet, red.) ophængt i en mere eller mindre vandret position, giver det en belastning på muskler og sener i nakken, der kan resultere i en øm nakke /ondt i nakken, selvom man er helt afslappet. Her kan silke-blindfold’et også supplere til den samlede oplevelse, ved at anvende det som nakkestøtte. Det gør at bunnien kan være mere afslappet og nyde oplevelsen mere. Bunnien er (naturligvis) blindfolded tidligere i sessionen, men efter ophængning bliver det suppleret med nakkestøtten. (se billede)

Fotograf: Herauf - Model: didde

Alternativ anvendelse
Når man nu har lavet nogle stykker silke til brug som blindfolds, så er der andre ting, de kan anvendes til. Binde en arm fast til radiatoren, binde hænderne sammen eller stoppe det i hendes mund ………eller hvis fantasien svigter: tag det om halsen en kold dag.

Anskaffelse
I den nærmeste stofbutik køber man noget (sort) silke i en god kraftig kvalitet. (Det kostede mig ca 150kr/m). Den typiske bredde på 130cm er fin som længde. En passende bredde pr blindfold er 40cm, så er det bare at gange op. Kanten rundt bør syes, så trådene ikke løber.

Foto: Stig - Manifest.eu

Manifest har i over 15 år leveret fetichfester til det vellystne mennesker. Gang på gang har crewet bag forbløffet, imponeret og inspireret os med nye shows, spændende gæster, og anderledes koncepter. For mange er Manifest naturligt nok også synonym med Stig, manden der i 1995 arrangerede sin første danske fetishfest, baseret på oplevelser fra udlandet. The Kink Informer mødte ham til en snak ved det netop afholdte maskebal.

Stig ,så står vi her igen til endnu en fest, endnu et maskebal. Fortæl lidt om hvordan det er, at arrangere og afholde Manifest?
”Først og fremmest er det hårdt arbejde. Både for mig selvfølgelig, men også alle de frivillige, som knokler gang på gang, for at få det hele op at stå. Hver af de steder vi bruger til festerne, har deres udfordringer. Om det så er placeringen af garderobe, bar/lounge området eller hvordan playroom skal indrettes.”

Alle de ting skal vel være på plads, inden du kan fokusere på shows, som f.eks. jeres tilbagevendende latexcatwalk her ved maskeballet?
”Catwalken er næsten den sværeste. Jeg har et rigtig godt samabejde med Latexa. Men jo flere deltagere i et show, jo flere udfordringer. Heldigvis så alt ud til at køre godt her til aften, og folk var tilfredse”

Du har nu arrangeret Manifest i over 15 år, tillykke med det. Hvad er dine planer for i år og Manifests fremtid?
”Vi prøver hele tiden at indføre nye koncepter. Som f.eks. den nye afskærmning, der er kommet i vores playroom. Folk har efterspurgt mere plads til leg, uden at tilskuere kom for tæt på og forstyrrede, eller kom i vejen. Dette har vi lyttet til, og det er en stor succes. Det vil blive en fast tilføjelse fremover. Noget andet er, at jeg har genopfundet koncepteterne til de mindre fester. Her er Manifest Play et godt eksempel. Den blev holdt i Scor Loungen, og havde et maksimum på 100deltagere. Festens fokuses var, at der var aktivitet og leg. Jeg overvejer at lave det modsatte på et tidspunkt, dvs. mere loungestemning med hygge og socialt samvær.”

 Hvad med deltagelsen? Når jeg kigger udover lokalet, er her godt fyldt op. Kan du se nogen forandringer i deltagelsen fra fest til fest?
”Selvfølgelig er der altid størst tilstrømning til de to klassikere, BTA og Maskeballet. Jeg er meget fokuseret på at holde ting nye og spændende, så folk kan se en udvikling. Vi havde en overgang nedgang i svensk deltagelse til festerne, men efter vi indførte 1:1 systemet (Red: en svensk krone er lig med en dansk krone), er de faktisk begyndt at vende tilbage til festerne igen. Det ser jeg som en positiv udvikling”

Noget af inspirationen til at starte Manifest konceptet, har du fået fra fester i udlandet. Hvordan synes du den danske fetichscene har udviklet sig de sidste 15 år, og kan vi følge med de store nabolande, som Holland og Tyskland?
”Jeg syntes faktisk vi er rigtig godt med. På mange måder minder den danske scene om den tyske. Både hvad angår folks seriøsitet omkring påklædning, men især også den aktive deltagelse til festerne”

Foto: lilit.dk - Manifest

Nu nævner du selv Tyskland. Jeg tror vi er rigtig mange, som er nysgerrige med hensyn til den kommende tur til Hamburg og Catonium til marts. Har du nogen nye informationer om, hvordan det går med billetsalget, og hvad der eventuelt kommer til at ske?
”Først og fremmeste så bliver turen en realitet. Vi skal til Hamburg denne gang! Og nej, der bliver ikke udsolgt eller mangel på plads i klubben. Den er simplethen så stor, at hvis pladsen bliver trang, lukker de bare endnu en sektion op for publikum (Red: www.catonium.com). Vi snakker virkelig en unik oplevelse her. For at gøre aftenen endnu mere speciel, har jeg netop booket a_thing_for_rubber (Red: www.a-thing.se) til at give et show. De er helt unikke med deres hardcore gummi fetish, og fantastiske kostumer”

Tak til Stig for snakken. Og til alle I læsere, så ses vi forhåbentligt til marts, hvor vi her fra The Kink Informer naturligvis også vil være med.

Mørket

Yderligere Information:
Du kan købe billetter til Hamburg/Catonium turen i marts på Manifests hjemmeside: Manifest.eu

Du kan også besøge Manifests egen by i republikken, og der snakke med andre, der skal med til Catonium.
Gå til: Manifest City

Du kan også besøge Catoniums hjemmeside: Catonium.com

Og a thing for rubbers hjemmeside: a-thing.se  a_thing_for_rubber er også Citizens i Kink Republic.

Foto: lilit.dk - Manifest

Det københavnske fetish fænomen Manifest, med grundlægger Stig i front,  afholdt lørdag den 9. januar årets første fest. Det var selvfølgelig det traditionsrige maskebal, og lokationen var en gammel kending, nemlig Forbrændingen i Albertslund. Som noget nyt i år var The Kink Informer også med.

Ankomsten
På en frostklar aften i januar, begiver vi os mod året første Manifest . Kufferten er pakket med masser af forventninger og håb til aftenens forløb. Manifest har altid været en begivenhed vi ser frem til, og med det udmeldte program, ser det meget lovende ud. Så ud i bilen, mod Albertslund, parkere lige ved indgangen og ind af døren. Dejligt. Den dæmpede belysning, stilet indretning og de tunge bassrytmer skaber den perfekte kulisse til de festklædte deltagere, som endnu engang formår at forbløffe os med deres opfindsomhed. På trods af at dette langtfra er første gang, vi deltager, bliver vi altid grebet af den frække stemning, så snart vi træder ind i det dekandente univers. Vi smiler, og bliver enige om, at sne og slud pludselig virker meget langt væk.

Og allerede ved indgangen møder vi Citizens, der deler denne følelse. Som Citizen alice_in_rope udtrykker det – ”Der er en rigtig god stemning, folk virker glade og de er kommet for at feste!”.

Stemning midt i orkanens øje
Efter et kort besøg i garderoben, begiver vi os ud for at udforske, og måske finde en lille hemmelig krog til senere brug. Dansegulvet er allerede nu ved at være fyldt godt op. Folk virker i godt humør og lokalet bliver hurtigt fyldt med latter, smil og gensynglæde fra de mange deltagere. Gamle kendinge, som gabestok og trækors, er strategisk sat bag baren, mens festens nyeste og største inventar hænger over dansegulvet. Loftet prydes simpelthen af 4 kæmpestore stofstjerner, som reflekterer scenens lysshow, hvor et væld af DJ’s sætter gang i folks danselyst. Synet af flere hundrede maskeklædte gæster som nyder deres lyster, brænder sig ind på nethinden. Sikken en aften.

Foto: lilit.dk - Manifest

I et ledig øjeblik bevæger jeg væk fra min kæreste og får indfanget en anden Citizen, for at høre holdningen til folks udklædning og endnu engang lodde stemningen.

Citizen Altruist er ikke i tvivl – ”Maskeballet er en god ide, der burde faktisk være flere! Dejligt at se folk gøre sig så meget umage”

Nye tider, nye tiltag
Lige over midnat åbner førstesalen, og folk strømmer mod legeområdet. Nyt for i år er, at området til leg er blevet omkranset af mindre blokader, for at give de aktivt legende mere plads til udfoldelser. Dette princip fungerer rigtig godt, og at se folk stå i kø for at indtage gynækologbænke og love-swings fryder sindet. En anden fordel ved førstesalen, er den glimrende udsigt den giver over hele dansegulvet, og det modsat liggende loungeområde. Selvom Forbrændingen generalt er ét stort lokale, virker niveauforskellen som en fordel, og komplimenterer stedet fint.

Foto: lilit.dk - Manifest

Men selvfølgelig skal det ikke blot være mine og min kærestes ord, så derfor opsøger jeg igen de to Citizens alice_in_rope og Altruist for af få deres tanker om indretningen.

Citizen Altruist – ”Forbrændingen er klart det bedste sted at holde Manifest”

Citizen alice_in_rope - ”Indretning er flot, dog fortrækker jeg selv de mindre steder”

Mod de sene nattetimer
De resterende nattetimer mod den lyse morgen, går med dans, leg og flirten. Et flot ildshow giver et lille afbræk i musikken, som med sine heftige trommerytmer, til tider driver selv den meste danseglade fetishsist mod baren. Vi forlader selv arrangementet med en af de busser, som er blevet booket til at køre folk tilbage til centrum. Maskeballet har for os været en succes, Stig og hans crew har som altid leveret en skøn oplevelse og mere til. Tak til dem, for deres store arbejde, og tak til alle som deltog og gjorde vores aften mindeværdig.

Moerket

Yderligere Information:
Manifest har deres egen by i Kink Republic, som du kan besøge, og blandt andet snakke med andre, der går til Manifester.
Gå til: Manifest City

Du kan også besøge Manifests hjemmeside: Manifest.eu

Foto: Kvinden bag brunchen i Århus

8. august 2009 var landets første nationaldag, og det blev fejret med brunch i både København, Odense og Århus. Mange Citizens greb muligheden for at komme ud og møde hinanden, og siden har det også vist sig at dagen var en inspiration for Citizens til selv at skabe aktiviteter. I denne artikel kan du møde Citizen Kink. Hun besluttede sammen med andre på nationaldagen, at der ikke bare skulle være brunch én gang om året.

Kære læser, som ny redaktør har jeg til denne artikel, som er en af mine første for avisen, ladet mig inspirere af en tidligere artikels overskrift og “givet” Citizen Kink en række slag med spørgsmålspisken. 

Hvem er personen bag “Kink”?
“Kink” er det ikke et fantastisk godt navn, jeg var glad for at det endnu ikke var taget da jeg blev Citizen. Bag ved navnet er der en frisk og meget udadvendt kvinde der elsker at møde nye mennesker. Måske jeg er en smule dominerende, hmm jeg er ihvert tilfælde meget stædig ifølge min kæreste, men ikke i sengen der dominere han - fastslår en smilende Kink.

Du har allerede stået for en brunch efter nationaldagen. Hvordan forløb det?
Det var super hyggeligt vi var på Cafe Ziggy ligesom første gang.  Vi var vel 10 i alt men nogle kom først lidt senere  og andre måtte gå før, men fælles var, at det er noget man rigtig gerne vil, så der bliver prioriteret efter det. Det er ikke til at få caferne til at reservere bord så det gælder om at være der i god tid og så få nogle borde tæt på hinanden og så holde øje med om der kommer nogle og ser søgende ud, vi har aftalt at vi næste gang vil sætte et lille Kink Republic flag på bordet så det er lettere for nye at se hvor det er. Og ellers er det som en hvilken som helst anden brunch hvor hver især bestiller mad og drikke, og så går snakken lystigt. Og her skiller vi os måske lidt ud or vores snak er ikke kun omkring det som rører sig i samfundet, vi har også snak om vores fælles interesser indenfor bdsm og fetish, og det gør da at både tjenere og andre gæster spidser øre og gør store øjne ind imellem, men vi forsøger at holde det på den “sober” side så vi ikke fornærmer nogle. Men det er fantastisk som snakken kan svinge lynhurtigt imellem, alm. dagligdagsting og så over i vores verden og tilbage igen.

Hvorfor besluttede du at for fortsætte med brunch-arrangementer?
Det var så super hyggeligt at møde nogle af de mennesker, som jeg kun kender fra nettet og finde ud af at der faktisk er mennesker af kød og blod bag ved billederne. Mennesker der er lige så almindelige som jeg, eller måske jeg skulle sige ualmindelige, for når vi mødes har vi jo en “hemmelighed”. Og så var det faktisk ikke kun mig alene, der besluttede at forsætte med brunch-arrangementerne. Det var noget vi talte om allesammen, at det havde været hyggeligt, og at det kunne være hyggeligt at mødes igen og jeg greb bolden, og sagde at jeg da hellere end gerne ville oprette et arrangement, men vi lagde os allerede fast på dagen inden vi gik.

Hvad betyder det for dig at være med til at lave sådanne oplevelser?
Som tidligere nævnt jeg et meget udadvendt og socialt menneske, der nyder at møde nye mennesker, så det giver mig en god oplevelse, især fordi det også viser at andre der i hverdagen går rundt og ser ud som “de normale” kan have en anden siden, som vi deler herude, men som vi kan snakke om når vi er sammen. Det giver et frirum også fordi det ikke er alle i min familie eller omgangskreds der har forståelse for min fetish, selv om at de er klar over det.

Hvilke reaktioner har du fået fra andre Citizens på, at du “greb bolden” og viderefører brunch for Citizens?
Kun positive, og jeg håber da at det vil udvikle sig, så der kommer flere med. Men om vi kun er to, fire eller 10, så er det hyggeligt.

Har du overvejet at lave arrangementet, så man kan komme dresset op?
Jeg savner nogle fetish fester i århus området. Det er der slet ikke nok af, men jeg har ikke selv planer om arrangementer hvor man er dresset op, ikke endnu i hvert tilfælde. Til den første brunch var der et skønt par, som var i outfit og de følte, at det ikke var rart at blive kigget på. Der er noget dejligt ved at mødes i hverdagstøjet og så vide at vi allesammen har en fetish for noget andet. Så hvis der skulle laves et arrangement hvor der var dress code, ville jeg nok fortrække at det blev i et lukket selskab. Der er nogle af os som bor i byen og der er stor sandsynlighed for at vi møder bekende og familie (store teenagebørn), og selv om at de er bevidste om ens fetish er det ikke det sammen som at de skal se den og forholde sig til den.

Hvis nu der sidder en eller flere læsere derude blandt landets Citizens, der gerne vil hjælpe med at arrangere, hvad skal de så gøre?
Det er altid dejligt med hjælp. og jeg betragter ikke dette som mit arrangement, jeg er bare tovholder. Sidste gang havde jeg også hjælp af en af de andre Citizens. Den største hjælpe er faktisk at komme i god tid så der er plads samlet.

Hvor ofte vil du forsøge at arrangere brunch?
Mindst en gang i kvartalet, måske hver anden måned, men det er lidt op til hvad dem, som kommer har lyst til.

Hvornår og hvor finder næste brunch sted?
Næste gang er lørdag den 30. januar kl 10-14 på Globen Flakket, en skøn cafe ved åen i Århus. Man behøver ikke at booke hos mig, men det ville være dejligt hvis man meldte sig til inde under kalenderen inde i republikken, så kan vi der kommer først holde pladser til dem, der har tilmeldt sig såfremt det er muligt.

Hvad er dit håb for den brunch?
At der møder en helt masse skønne citizens op, der vil fortælle om deres fantastiske nytår, hvodan de har tilbragt det. Og ikke mindst glæder jeg mig til at snakke om Catonium. Sidste gang aftalte vi, at vi denne gang vil snakke om turen til Cantonium i Hamborg den 6. marts 2010 (red: fest arrangeret af Manifest i en stor klub i Hamborg).

Information
Sted: Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Århus C.
Dato og tid: 30. januar kl. 10-14

Du kan som sagt “tilmelde” dig brunchen i Århus ved at besøge kalenderen i republikken, og skrive dig på der.
Og så kan du selvfølgelig også besøge Citizen Kinks hjem.

Foto: Modelfoto

Artiklen er skrevet af: Peter

Kan fire vildt fremmede mennesker konversere og have det hyggeligt sammen i to timer på en tilfældig torsdag? Ja, absolut. Det blev bevist med al ønskelig tydelighed den 26. november på en lille hyggelig cafe i København. Men en gang er jo som bekendt ingen gang, så for at styrke den videnskabelige troværdighed skal eksperimentet gentages den 30. januar.

Baggrunden
Det var en af de der novemberdage …. dødssyg tirsdag morgen af den slags, hvor hovedpuden hvisker djævelsk i øret, at man skal vende sig om på den anden side og blive liggende. Regnen pisker mod ruden, himlen er blygrå og det er garanteret ikke bare vådt derude, men også lammende koldt, og man er dømt til at møde dyngvåd op på jobbet … med kolde tæer .

Selvdisciplinen vinder den ulige kamp mod fornuften og man kravler i bad, i tøjet og på job. Og når det atter er blevet mørkt trasker man hjem igen. Og først for sent går det op for en, at man vist egentlig ikke rigtigt har noget spændende i køleskabet.

Og så er det, man lister ned på gaden igen, skutter sig mod vinden og regnen og tripper ned på den lokale, bestiller en gang chili con carne og sidder og bladrer lidt i sin bog, drikker lidt af sin øl og studerer mennesker, mens man venter på at den søde servitrice smilende kommer med det bestilte måltid.

At studere mennesker er godt …. De to veninder derovre har vist været på en rigtig shopping spree. Ham der sidder og bipper på telefonen må være en forretningsmand (hvad er egentlig en forretningsmand?) på stay-over i København – garanteret fra Norge – hold kæft hvor ser han stiv og kedelig ud. Og de unge der larmer lidt længere henne … der er noget kørende mellem den rødhårede og ham med den blå trøje. Hende den lyshårede venter nok på en veninde … eller en date. Eller måske er hun ligesom mig … skal bare have lidt at spise. Måske bor hun her i nærheden … måske ville hun synes det var sjovt eller hyggeligt at have en at sludre med.

Måske ser hun Vild med Kongepudler hver lørdag. Måske elsker hun at danse … eller læse islandske sagaer. Måske … ville hun egentlig godt have selskab i en halv times tid og pludre lidt om løst og fast og ingenting, men lige som alle os andre sidder hun pænt og vil ikke trænge sig på.

Og man tænker ”Single Middag …”
Når man kigger på Citizens i KR, er vi mange singler – og blandt dem sikkert mere end en, der kunne synes, at det ind i mellem ville være dejligt at have en at sludre med, mens man kæmper med at håndtere kniv og gaffel – samtidig! En man kan snakke med om dagens tildragelser på arbejdet, DR’s genbrugspolitik, Buckinghams rolle på Københavns Rådhus, landsholdets scoringskrise, truede dyrearter og udvalget af lampeskærme i IKEA.

Det var så på dette tidspunkt, Deres udsendte medarbejder fik en idé. Om den var god eller dårlig kan man altid diskutere, men en idé var det. Og lidt har også ret.

Vi sidder hver for sig derhjemme, og der sker ikke en skid, fordi ingen gør noget. Og det sku’ være løwn. Derfor indledte undertegnede kampen mod SM (Single Middag) med at invitere til fællesspisning på en lille cafe … sådan lidt spontant, men til gengæld ikke særlig gennemtænkt. Og der kom ikke et øje. Men man skal jo ikke lade sig slå ud, og da slet ikke, når der ikke nogen til at slå, så invitationen blev gentaget kort efter – denne gang med lidt længere frist – og ved G** om der ikke dukkede 4 mennesker op. Fantastisk. Og – nok så vigtigt – fantastisk hyggeligt. Snakken gik og vinen forsvandt fra glassene i takt med at maden forsvandt fra tallerkenerne. Vi kom vidt omkring, snakkede om mange ting og havde vist det, man kalder en god aften i hinandens selskab. Meget, meget bedre end at sidde derhjemme foran tossekassen i selskab med en umælende pizzabakke eller pasta og plukmakrel.

Fremtiden
Det viste sig at være en god ide at give folk mere end en uge til at reagere. Så bl.a. derfor er næste møde i middagsklubben lagt den 30. januar. Det er en lørdag, så teoretisk set skulle halvdelen af singleforældrene være barnløse og dermed have mulighed for at deltage i den selskabelige gemytlighed. Stedet er igen en cafe i det indre København – hvilken er endnu ikke fastlagt, forslag modtages med tak.

Ideen (eller conceptet, som det vist hedder på moderne dansk) er imidlertid hverken mønsterbeskyttet eller patenteret, så det står en hver frit for at foreslå noget tilsvarende i en hvilken som helst by.

Også København. Det er uformelt, og hvem som helst kan indkalde til hyggelig, social fællesspisning og dermed flytte lidt at sammenholdet fra KR ud i det virkelige liv.

Praktiske råd
Det er enkelt. Check kalenderen, og se om der er et arrangement. Enten er der, eller også laver du selv et. Man behøver ikke at lægge hus til, og det kan allerhøjst koste en aften alene på en cafe, hvis ingen dukker op.

Da jeg arrangerede de to første komsammen-arrangementer, blev jeg spurgt om, hvordan man genkender hinanden. Da jeg hører til dem, der mener, at ”særlige kendetegn” som badges og andre former for ”varedeklarationer” på mennesker burde være blevet umoderne med udfasningen af gule stjerner og lyserøde trekanter i midten af forrige århundrede, valgte jeg at møde op i god tid og have en navngivet bog liggende på bordet. Så kunne folk finde mig og sige dav – eller se mig og liste af igen hvis de mistede appetitten uden at bryde deres anonymitet. Det fungerede upåklageligt, men der er sikkert også mange andre glimrende måder at finde sammen på.

Så … hvis andre har mod på at gøre et forsøg på at flytte noget af det sociale KR-netværk ud i virkeligheden, er det bare om at hive fingeren ud og komme til tasterne. Det er ikke svært, det er ikke dyrt, det er ikke farligt – men det er sjovt og givende og voldsomt hyggeligt.

Næste arrangement, nu under navnet Gruppe Dinner 1, er som nævnt planlagt til den 30. januar kl. 19.00 i København, men der er god plads i kalenderen til flere arrangementer. I Skælskør, Århus, Bramminge og alle mulige andre steder. Jeg har tilmed ladet mig fortælle, at man også kan spise nordenfjords, så der er ingen undskyldninger tilbage for at sidde alene hjemme og kede sig.

Godt nytår