Baggrunden
Det var en af de der novemberdage …. dødssyg tirsdag morgen af den slags, hvor hovedpuden hvisker djævelsk i øret, at man skal vende sig om på den anden side og blive liggende. Regnen pisker mod ruden, himlen er blygrå og det er garanteret ikke bare vådt derude, men også lammende koldt, og man er dømt til at møde dyngvåd op på jobbet … med kolde tæer .

Selvdisciplinen vinder den ulige kamp mod fornuften og man kravler i bad, i tøjet og på job. Og når det atter er blevet mørkt trasker man hjem igen. Og først for sent går det op for en, at man vist egentlig ikke rigtigt har noget spændende i køleskabet.

Og så er det, man lister ned på gaden igen, skutter sig mod vinden og regnen og tripper ned på den lokale, bestiller en gang chili con carne og sidder og bladrer lidt i sin bog, drikker lidt af sin øl og studerer mennesker, mens man venter på at den søde servitrice smilende kommer med det bestilte måltid.

At studere mennesker er godt …. De to veninder derovre har vist været på en rigtig shopping spree. Ham der sidder og bipper på telefonen må være en forretningsmand (hvad er egentlig en forretningsmand?) på stay-over i København – garanteret fra Norge – hold kæft hvor ser han stiv og kedelig ud. Og de unge der larmer lidt længere henne … der er noget kørende mellem den rødhårede og ham med den blå trøje. Hende den lyshårede venter nok på en veninde … eller en date. Eller måske er hun ligesom mig … skal bare have lidt at spise. Måske bor hun her i nærheden … måske ville hun synes det var sjovt eller hyggeligt at have en at sludre med.

Måske ser hun Vild med Kongepudler hver lørdag. Måske elsker hun at danse … eller læse islandske sagaer. Måske … ville hun egentlig godt have selskab i en halv times tid og pludre lidt om løst og fast og ingenting, men lige som alle os andre sidder hun pænt og vil ikke trænge sig på.

Og man tænker ”Single Middag …”
Når man kigger på Citizens i KR, er vi mange singler – og blandt dem sikkert mere end en, der kunne synes, at det ind i mellem ville være dejligt at have en at sludre med, mens man kæmper med at håndtere kniv og gaffel – samtidig! En man kan snakke med om dagens tildragelser på arbejdet, DR’s genbrugspolitik, Buckinghams rolle på Københavns Rådhus, landsholdets scoringskrise, truede dyrearter og udvalget af lampeskærme i IKEA.

Det var så på dette tidspunkt, Deres udsendte medarbejder fik en idé. Om den var god eller dårlig kan man altid diskutere, men en idé var det. Og lidt har også ret.

Vi sidder hver for sig derhjemme, og der sker ikke en skid, fordi ingen gør noget. Og det sku’ være løwn. Derfor indledte undertegnede kampen mod SM (Single Middag) med at invitere til fællesspisning på en lille cafe … sådan lidt spontant, men til gengæld ikke særlig gennemtænkt. Og der kom ikke et øje. Men man skal jo ikke lade sig slå ud, og da slet ikke, når der ikke nogen til at slå, så invitationen blev gentaget kort efter – denne gang med lidt længere frist – og ved G** om der ikke dukkede 4 mennesker op. Fantastisk. Og – nok så vigtigt – fantastisk hyggeligt. Snakken gik og vinen forsvandt fra glassene i takt med at maden forsvandt fra tallerkenerne. Vi kom vidt omkring, snakkede om mange ting og havde vist det, man kalder en god aften i hinandens selskab. Meget, meget bedre end at sidde derhjemme foran tossekassen i selskab med en umælende pizzabakke eller pasta og plukmakrel.

Fremtiden
Det viste sig at være en god ide at give folk mere end en uge til at reagere. Så bl.a. derfor er næste møde i middagsklubben lagt den 30. januar. Det er en lørdag, så teoretisk set skulle halvdelen af singleforældrene være barnløse og dermed have mulighed for at deltage i den selskabelige gemytlighed. Stedet er igen en cafe i det indre København – hvilken er endnu ikke fastlagt, forslag modtages med tak.

Ideen (eller conceptet, som det vist hedder på moderne dansk) er imidlertid hverken mønsterbeskyttet eller patenteret, så det står en hver frit for at foreslå noget tilsvarende i en hvilken som helst by.

Også København. Det er uformelt, og hvem som helst kan indkalde til hyggelig, social fællesspisning og dermed flytte lidt at sammenholdet fra KR ud i det virkelige liv.

Praktiske råd
Det er enkelt. Check kalenderen, og se om der er et arrangement. Enten er der, eller også laver du selv et. Man behøver ikke at lægge hus til, og det kan allerhøjst koste en aften alene på en cafe, hvis ingen dukker op.

Da jeg arrangerede de to første komsammen-arrangementer, blev jeg spurgt om, hvordan man genkender hinanden. Da jeg hører til dem, der mener, at ”særlige kendetegn” som badges og andre former for ”varedeklarationer” på mennesker burde være blevet umoderne med udfasningen af gule stjerner og lyserøde trekanter i midten af forrige århundrede, valgte jeg at møde op i god tid og have en navngivet bog liggende på bordet. Så kunne folk finde mig og sige dav – eller se mig og liste af igen hvis de mistede appetitten uden at bryde deres anonymitet. Det fungerede upåklageligt, men der er sikkert også mange andre glimrende måder at finde sammen på.

Så … hvis andre har mod på at gøre et forsøg på at flytte noget af det sociale KR-netværk ud i virkeligheden, er det bare om at hive fingeren ud og komme til tasterne. Det er ikke svært, det er ikke dyrt, det er ikke farligt – men det er sjovt og givende og voldsomt hyggeligt.

Næste arrangement, nu under navnet Gruppe Dinner 1, er som nævnt planlagt til den 30. januar kl. 19.00 i København, men der er god plads i kalenderen til flere arrangementer. I Skælskør, Århus, Bramminge og alle mulige andre steder. Jeg har tilmed ladet mig fortælle, at man også kan spise nordenfjords, så der er ingen undskyldninger tilbage for at sidde alene hjemme og kede sig.

Godt nytår