Hvad er det de laver derinde? Er det perverse og suspekte personer, man ikke ønsker at møde på gaden? En reportage om det første besøg hos sado-masochisterne i Aalborg: – SMil Aalborg.
Hvor skal man gå hen, hvis man gerne vil udvikle sin lyst til Bondage, Dominans, Submission, Sadisme eller Masochisme? Et godt sted at starte er at kontakte en af de fire afdelinger af SMil i København, Odense, Århus eller Aalborg for at komme til en introduktion. Introduktionen foregår udenfor normal åbningstid. Denne artikels skribent var til Introduktion sammen med et par andre hos SMil Aalborg.
Vi blev modtaget af to bestyrelsesmedlemmer fra foreningen der først fortalte om historien, hvad for nogle mennesker som kommer der, og hvilke regler der er i foreningen. Derefter præsenterede vi os selv, og fortalte hvorfor vi var der, og hvad vi håbede at få ud af at komme i foreningen. Bagefter sad vi og snakkede med de medlemmer, der kom dryssende sådan en søndag eftermiddag.
En hyggelig eftermiddag som i enhver anden kaffeklub – blot med den store forskel at her er det ok at tale om sine seksuelle præferencer, og hvad man gerne vil. Her er hverken SM, sex eller andet tabu, hvilket er meget befriende. Senere kom der nogle stykker, der havde en anden agenda end kaffe, og der kom gang i lidt aktivitet.
Da det blev tid til aftensmad, var vi nogle stykker, der var sultne og opsatte på at få en stor bøf. Det endte dog med at blive kænguru, så kort efter sad alle bænket til det store madorgie. Maven er højere oppe end genitialerne i behovspyramiden.
Efter at have tilfredsstillet maven var det for nogle tid til at få andre behov tilfredsstillet i legerummet – blandt andet en afregning for visse flabetheder afleveret tidligere på dagen. Vi andre fulgte med, så samtale, grin, fodmassage, bondage, hygge og spanking gik op i en højere enhed. Det var meget hyggelig dag med en masse flinke, imødekommende og hjælpsomme mennesker.
Du kan i republikken møde masser af Citizens, der er medlem af SMil. Du kan også finde ud af mere på SMils hjemmeside: Sado.dk

