Forbuds-Sverige er stadig et ord der indgår i de fleste danskeres ordforråd, ligesom retten til at drille og håne de lidt stive og tillukkede svenskere vist også betragtes som noget helt naturligt. Derfor er overskriften i denne leder nok heller ikke en mange havde forventet, og færre havde troet muligt. Men ret skal være ret, og når det er muligt at skrive den, skal det også gøres.

Siden den. 1. januar i år har vi nemlig alle fået mulighed for at glæde os over et øget seksuelt frisind i Sverige. Fra denne dato har Sveriges Socialstyrelse opgivet at definere seksuelle minoriteter som sygdomsramte. Indtil denne dato var fx både transvestisme og sadomasochisme at betragte som en behandlingskrævende sygdom. Hvis du havde sådanne seksuelle præferencer i Sverige, havde du et sundhedsproblem. Men siden årsskiftet har mænd trygt kunnet finde kjolen, nylonstrømperne og de højthælede frem og gå en fornøjelsestur. Ligesom sm’ere roligt kan lade pisken og håndjernene hænge frit fremme. Det er selvfølgelig ikke sikkert at omgivelserne er klar til det endnu. Men det er forbi med at staten vil behandler ”staklerne”.

Der er seks såkaldte koder, der udgik fra årsskiftet fra Socialstyrelsens registrering – nemlig transvestisme, kønsidentitetsforstyrrelse, fetichisme, fetichistisk transvestisme, sadomasochisme og muti-forstyrrelser af seksuelle præferencer. Det svenske Rigsforbund for Seksuel Oplysning, RFSU, og de mange interesseorganisationer for seksuelle mindretal har længe presset på for at få taget diagnosekoderne for visse former for seksuel adfærd ud af Socialstyrelsens klassifikationssystem. En kamp som nu er endt med sejr.

Fra den svenske socialstyrelse har begrundelsen for at ”raskmelde” seksuelle minoriteter lydt: ”…at man ønsker at fjerne sygdomsstemplet fra disse seksuelle mindretal, fordi man ikke vil styrke de fordomme, der eksisterer om dem. Der er tale om de enkelte individers seksuelle præferencer, og dem skal samfundet ikke blande sig i.”

Det er vist svært at være uenig i, og det er yderst glædelig at det svenske ”folkehjem” hinsidan nu også har indset, hvad der burde være isende klart for ethvert civiliseret fornuftvæsen. At det ikke går så stærkt i Sverige bør dog ikke komme bag på nogen. De homoseksuelle slap først for et offentligt sygdomsstempel for 30 år siden.

Men nu skal vi jo ikke benytte lejligheden til at håne svenskerne med deres langsommelighed. Det er og bliver en god nyhed, og Sverige stopper endda ikke deres nye anfald af frisind ved egen grænse. Direktør Lars-Erik Holm fra Sveriges Socialstyrelse har tidligere udtalt til det svenske nyhedsbureau TT, at spørgsmålet om klassifikation af seksuelle præferencer er et internationalt anliggende, og at han vil rejse sagen i verdenssundhedsorganisationen WHO. Det kunne være smukt om det nyvundne svenske frisind kunne starte en steppebrand af frisind over hele verden. Det vil dog nok være at håbe på for meget. Men det skal dog ikke forhindre os i at råbe hurra for det svenske seksuelle frisind!